SMS-forældre

Det er nu smart :-) At man bare kan bib-bib'e lidt på telefonen, og så er der lavet legeaftaler med kammeraterne. Eller meldt til eller fra fødselsdagsfester. Eller som i forgårs, da vi om aftenen kom i tanke om, at vi nok burde give en gave til personalet næste dag, hvor datteren havde sidste dag i børnehaven... I løbet af en times tid havde jeg sms'et med alle forældre og fået accept på, at de gerne ville være med. Og i går eftermiddag kunne jeg så mms'e et billede af gaven til dem alle med betalingsoplysninger :-) Ikke så socialt "vi kommer hinanden ved"-agtigt....Men skidesmart i en travl hverdag!

Nye begyndelser

Jeg startede på et nyt job i mandags. Og det gav anledning til nogle tanker om nye begyndelser generelt. Om de mange følelser, der kommer i spil, hver gang et nyt kapitel starter. Nervøsitet, spænding, forventninger, bekymringer, glæde og tristhed på én gang. For en ny begyndelse er jo som regel samtidig farvel til noget. I dette tilfælde farvel til tid og overskud ved at gå hjemme. Farvel til at kunne være med til at aflevere og hente børn hver dag (hvilket gør ondt på mit moderhjerte her og nu :-( ) Farvel til bureaukratiet i forbindelse med at være ledig (hurra!) Og goddag til faglig anerkendelse, interessante arbejdsopgaver og nye kolleger :-)

Igennem livet oplever vi mange nye begyndelser, men de blandede følelser, tror jeg ofte, går igen. Uanset om det er start i dagpleje, børnehave, skole, flytning, nyt job, nyt forhold eller noget helt andet. På én gang spændende, tillokkende og skræmmende... I en kort periode er man på glatis - uden for de trygge rammer. Som tryghedsnarkoman kan det godt være svært. Det ved jeg fra mig selv. Og kan også i høj grad se det hos min søn. Men jeg tror, det er sundt at komme på glatis indimellem. At komme uden for de trygge rammer en kort periode. Indtil de nye rammer pludseligt også er blevet til trygge rammer :-)

Uforstyrret nattesøvn - YES!

Jeg er nødt til at dele en succesoplevelse med jer :-) Jeg har nemlig (næsten) fået min nattesøvn tilbage efter i umindelige tider at have brugt halve eller hele nætter med en (over)træt baby i armene, der bare kun kunne sove i favnen på mor. Og selv her kneb det indimellem....
Til sidst fik jeg nok! Efter at have tilbragt to nætter i træk siddende op i sofaen med en urolig baby i favnen besluttede jeg, at nu var det slut. Nu SKULLE hun lære at sove selv! I sin egen seng! Og hele natten! Og hvor ville jeg ønske i dag, at jeg havde taget den beslutning meget tidligere og taget den nødvendige "kamp". For det gik over al forventning! :-)

Den første nat var hård! Der var megen gråd og rigtigt mange ture hen til sengen for at tage hende op, trøste og putte hende igen. Og stor var fristelsen til at tage hende med ind i sofaen eller dobbeltsengen. Men jeg holdt stand, for beslutningen var taget, og jeg nægtede at falde i. Næste nat gik det allerede meget bedre :-) Jeg fortsatte med samme metode: Tog hende op, når hun vågnede, holdt hende et par minutter på skulderen og puttede så igen. Max 10 minutters samlet gråd blev det til anden nat! Jeg troede ikke mine egne øjne/øren. Var det virkeligt så nemt?

Den første uge blev jeg ved med at tvivle på successen og forventede hver gang, jeg puttede hende igen, at hun ville brokke sig og græde. Men det gjorde hun ikke! Og her en måneds tid senere virker det stadigvæk - langt de fleste gange... Og nu har hun faktisk lige sovet i sin seng hele natten lang uden opvågninger 2 nætter i træk! Fantastisk! :-)

Så hvis du, kære læser, har samme problem med en lille trold, der stjæler din nattesøvn, så prøv det! Måske er du lige så heldig som mig, at der kun skal en enkelt nats "kamp" til, før det hele vender :-)

Genbrug

Bukserne på min store knægt strammer, så det er på tide at finde nogle større. Men i stedet for fluks at sætte mig til computeren og bestille nogle nye, er jeg så priviligeret, at jeg bare kan gå op på loftet og hente flere par fra lageret. Årsagen er, at min bror og svigerinde løbende forsyner os med tøj, som deres drenge er vokset ud af. Og hvor er det bare dejligt hele tiden at have nye forsyninger på lager - og yderst besparende!

Rigtigt meget børnetøj når jo slet ikke at blive slidt op, inden det bliver for småt, og så er det altså genialt, at man kan sende det "videre i systemet" i stedet for at smide ud. På samme måde har jeg delt tøj med en anden svigerinde, hvor tøjet vandrer begge veje, efterhånden som ungerne vokser og får mindre søskende. Noget af det har været brugt af 3 børn eller flere på nuværende tidspunkt, men er stadigvæk i fin stand.

Genbrug er generelt en rigtig god ting - ikke kun mht. tøj. Det sparer ikke alene penge, men er også en klar gevinst for miljøet, når der ikke skal bruges ressourcer både til at forbrænde det gamle og producere det nye. Det handler også om at bruge de forhåndenværende materialer i stedet for altid at købe nyt og færdigproduceret. Hos os er der sjældent noget, der bliver smidt ud, for på et eller andet tidspunkt kan det sikkert bruges til noget - og ofte noget helt andet, end det oprindeligt var beregnet til.

Vores børn elsker også at komme i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Ikke alene er der mange spændende ting, som man ikke ser i reklamerne, men det er også typisk til en pris, hvor lommepengene rækker, så de kan opleve fornøjelsen ved at købe noget for deres egne penge. Den store knægt snakker meget om, at han vil åbne en bod nede ved vejen, hvor han kan sælge alt det gamle legetøj, han ikke bruger mere - så han kan spare sammen til en Ipad. Det kunne være, vi skulle gøre alvor af det eller lade ham få en stand på et loppemarked. Ikke bare for at han kunne tjene lidt penge, og vi kunne få mere plads - men lige så meget for, at legetøjet kunne komme i omløb igen og bringe glæde til andre børn i stedet for bare at ligge i en kasse på vores loft.

Prøv engang at tænke over det. Hvad har DU liggende af ting, du ikke bruger, som kunne gøre gavn i et andet hjem? Hvis du ikke lige kender nogen, der kan bruge det, så giv det til en af de mange genbrugsbutikker. Så går det både til genbrug og til et godt formål = dobbelt gevinst! :-)

Store bagedag

Når man først går i gang med at bage, kan man lige så godt gøre det grundigt :-) Så i dag har jeg lavet en stor portion grovdej, en stor portion hvid dej og en stor portion rugbrødsdej.

Resultatet blev 2 plader grovboller, 1 grovbrød, 1 plade kanelsnegle, 1 plade syltetøjsboller, 1 rugbrød og 1 plade minirugbrød. Så kan vi smovse i friskbagt i dag, og der er stadigvæk nok til fryseren. Dejligt!

Opskrifterne kan I finde under Opskrifter, pånær rugbrødsdejen, som er lavet med udgangspunkt i denne opskrift fra en "blog-kollega":Rugbrød uden surdej. God fornøjelse! :-)

Eksplosionen

Det er lige nu, det sker derude... Den grønne eksplosion. Hvert år ønsker jeg at trække den ned i tempo, se den i slow motion og få lov at nyde det hele lidt længere tid. Og hvert år føler jeg mig en lille smule snydt, når det hele endnu engang er overstået i løbet af en uges tid. Det ene øjeblik er påskeliljerne kun et par grønne spidser, der tappert kæmper sig vej gennem den frosne jord. Det næste øjeblik er de eksploderet i et gult flammehav, der står i skarp kontrast til de endnu vintergrå omgivelser. Som fyrværkeri på en sort nattehimmel. Og så accelerer det ellers derudad med 110 km i timen. Purløgene vokser minimum en centimeter om dagen nu. Kastanietræet står med store potente knopper og vil om få dage stå med store lyse blomsterstande, der tiltrækker et hav af bier. Så følger æble- blomme- og kirsebærtræer med en sky af hvide og lyserøde blomster som brudekjolen, der afslutter forårets modeshow. Og så er det med et overstået... Den nøgne grå vinterkjole er med et trylleslag forvandlet til det helt store grønne skrud. Som askepot før ballet. Så skynd jer ud at se forvandlingen! I dag - inden det er for sent...

Det bedste legetøj

Det bedste legetøj er tit det enkleste siger man. Og hvor er det sandt! I øjeblikket er det største hit hos den bette på 1 1/2 år at hælde vand frem og tilbage mellem 2 kopper :-) Og leg med vand er jo i det hele taget altid et hit hos børn i alle aldre.

Det har gang på gang vist sig, at alt det fine og dyre legetøj, som har et begrænset antal funktioner, lynhurtigt bliver kedeligt og kommer til at samle støv. Hvorimod det legetøj, der kalder på fantasien, bliver hentet frem igen og igen og kan bruges af alle aldre. Lego er naturligvis en topscorer, og der er blevet bygget talrige huse, garager, brandstationer, robotter, pyramider, biler osv her i huset.

Men noget af det, de alle tre har leget mest med, er faktisk en kasse med Knudsen kiler - en samling af kileformede ru plastiskdimser, som man f.eks. bruger, når man skal sætte en dørkarm fast. Det er altså slet ikke legetøj, men fungerer ikke desto mindre genialt som legetøj. Man kan bygge flyvehop til de fjernstyrede biler, tårne i alle afskygninger, korthuse, runde oste på gulvet og meget meget mere.... Og den bette bruger dem i øjeblikket til at fylde kasser, kander og alle former for legetøj, hvor de kan proppes ned i :-) Så hvis I mangler fornyelse i legetøjet, så køb en kasse Montage Mix fra Knudsen Kilen A/S! Den fås i Harald Nyborg til 179 kr, og jeg garanterer jer, at den er alle pengene værd :-)

Den perfekte verden

Jeg ville gerne være den perfekte MOR, der

• aldrig skælder ud
• aldrig råber
• altid er parat til at lege
• altid har overskud

Jeg ville gerne være den perfekte KONE, der

• altid lytter interesseret
• aldrig falder i søvn foran TV'et
• altid ser lækker ud
• altid har overskud

Men perfekt bliver jeg aldrig, så hvor er jeg HELDIG, at det er MIG, de elsker og ikke denne superkvinde, jeg aldrig bliver :-)

Forår

Solen varmer mit ansigt
Vinden leger blidt med mit hår
Jeg lukker mine vintertrætte øjne mod det stærke hvide lys
Hører fjerne traktorer på markerne
og den mindste, der pludrer lystigt i sandkassen
Mærker livet, nuet, glæden
Et kort øjeblik, en evighed

Det enkle liv - eller mangel på samme

Bonderøven er tilsyneladende et meget populært TV-program, og det kan man jo undre sig over. I en tid med et enormt forbrug, hvor det for mange mennesker er meget vigtigt at have det helt rigtige hus, de helt rigtige møbler, de helt rigtige nipsting osv. Hvad er det så, der fanger ved et program, der handler om at klare sig med de forhåndenværende midler og købe mindst muligt?

Og hvad tænker folk mon, når de ser programmet? Tænker de: "Godt, det ikke er mig, der skal bo sådan"? Eller tænker de rent faktisk det modsatte og længes på et eller andet niveau efter et mere enkelt liv uden så megen kommercialisme og modestress og -jag?

Er det mon det samme, der får folk til at støtte initiativer til øget bæredygtighed? En voksende bevidsthed om, at det stadigt voksende forbrug globalt set har en stor pris - og ikke kun kan mærkes direkte på pengepungen. Eller handler det mere om at købe aflad ved at give penge og/eller opmærksomhed til projekter, der skal gøre verden til et bedre sted for os allesammen? Eller er det måske i virkeligheden også  i sig selv bare et modefænomen? Så man ud over at købe alle de rigtige ting også skal støtte de rigtige projekter, se de rigtige TV-programmer, spise den rigtige mad osv. osv.

Puha, jeg bliver helt stresset ved tanken! Godt, jeg aldrig har forstået at være med på moden :-)

Min mening om lockouten

Jeg forstår fuldt ud arbejdsgivernes ønske om at kunne disponere mere frit over lærernes arbejdstid. Det er i mine øjne et helt legitimt krav. Den gamle ordning er netop det - gammel, forældet og utidssvarende. I dagens samfund er der behov for en anderledes fleksibilitet, og jeg mener, at det giver fint mening, at den enkelte skoleleder får ret til at bestemme over sine ansattes timefordeling og hvor meget af arbejdstiden, der skal lægges på arbejdspladsen. Det er jo helt på linje med vilkårene på det private arbejdsmarked.

Til gengæld har jeg meget svært ved at acceptere de metoder, arbejdsgiverne har brugt til at få deres krav igennem. Hele forhandlingsforløbet har været en farce - uden det mindste tilløb til reel forhandling. KL har ikke vist den mindste flig af interesse i at få et forhandlingsresultat. Og hvorfor skulle de også det? De har jo regeringen i ryggen, og finansministeren har flere gange i forløbet udvist utidig indblanding. Det gør bare, at den sagnomspundne danske aftalemodel bliver totalt til grin! Alle følger en aftalt drejebog, men det giver bare ikke mening i den givne situation.

Nu har lockouten så varet 1 1/2 uge, og der er næppe nogen i det ganske danske land, der tror på, at det ender med en aftaleløsning. Så hvorfor ikke bare komme med det indgreb og få det overstået? Fordi enhver form for politisk handling nutildags er - om ikke direkte afledt - så i hvert fald kraftigt påvirket af meningsmålinger. Så nu venter vi alle på, at meningsmålingerne ryger over de magiske 50 % støtte til et regeringsindgreb... Hvor lang tid mon der går? Som mor til et skolebarn håber jeg, at det bliver snart.....!

Her er dit liv - i kasser!

Vores hus har været under totalrenovering på fritidsbasis siden...tja..altid føles det som om ;-) Så rigtig mange af vores ting har været pakket ned i kasser i mange år. Egentligt er det tankevækkende, hvor mange ting, man har, som man reelt set ikke har brug for, og man burde faktisk sende kasserne direkte til forbrænding, når de ikke har været åbnet i et år!

Det gør vi nu ikke...Og heldigvis for det, for da vi flyttede og åbnede en række godt gemte kasser forleden dag, viste de sig at indeholde flere glemte skatte :-) Alt lige fra fine duge og porcelæn til atletikmærker fra 6. klasse, tegninger og små historier fra dengang jeg var 12 år gammel, glemte yndlingsbøger, studenterhue og meget, meget mere. Det endte med et større trip down memory lane - hyggelige minder, der kaldte smilet frem og gav en varm fornemmelse indeni :-)

Så måske er det ikke kun børn, der har glæde af, at man gemmer nogle af deres ting væk i en periode, så de bliver spændende igen. Måske burde man også som voksen pakke et udvalg af alle de mange ting, man får samlet sammen gennem årene, ned i kasser og gemme dem væk i 1 år eller mere?

Påsketraditioner

Jeg elsker traditioner! Genkendelsens glæde, hygge, tryghed og varme :-) Jeg ved ikke, om det er noget specielt dansk, men her i landet er traditioner jo i høj grad knyttet til højtider - eller i det mindste til faste fridage. Jeg kommer fra et kristent hjem, og i min barndom var påsken også forbundet med traditioner, og nu hvor endnu en påskedag snart er gået, sidder jeg og tænker tilbage og føler, at jeg savner noget fra barndommens påske. I min barndom var påsken noget særligt. En samling af højhellige helligdage med mange gudstjenester, med nogle meget smukke påskesalmer og med familiehygge, afslapning og god mad, for i påskedagene måtte man ikke arbejde.

Nu er jeg voksen og har min egen familie, og jeg føler, at vi savner nogle påsketraditioner. Jeg er stadigvæk kristen, men får desværre ikke taget mig sammen til at komme afsted til gudstjeneste. Og jeg savner at synge "Påskeblomst, hvad vil du her"og de andre smukke salmer. Og jeg har det også lidt skidt med, at påskedagene ikke bliver holdt hellige her i familien, men bare er en samlig fridage, hvor man kan nå noget af det, man ikke når til dagligt....

Langfredag havde vi inviteret begge sider af familien til påskefrokost her, og det var hyggeligt! Dejligt at bruge en af påskedagene på hygge sammen med dele af familien, som man ikke ser så tit :-) Måske skulle vi gør det til en fast tradition fra nu af?

Kunsten at se det positive frem for det negative....

Jeg sad og vred min hjerne for at finde ud af, hvad jeg skulle skrive om i dag, men alle forslag blev forkastet, fordi de var for negative. Denne blog skal ikke handle om alt det negative i livet - det skal ikke være en brok-blog!

Så derfor er dagens emne for bloggen, at man skal stræbe efter at se det positive i alting i stedet for at fokusere på alt det trælse. I stedet for frost og kulde skal man se sol og smukke snelandskaber. I stedet for at blive irriteret over folk, der udspørger én om jobsøgning og hvorfor man ikke har fundet arbejde endnu, skal man høre venligheden i deres stemme og sætte pris på, at der er nogen, der interesserer sig for éns liv. I stedet for at blive irriteret over, at de 2 store råber og rumsterer og endnu engang får vækket lillesøster midt i middagsluren, skal man glæde sig over, at de er i godt humør og gerne vil synge og danse - og at de er så glade for lillesøster, at de næsten ikke kan undvære hende, mens hun sover :-)

Jeg indrømmer blankt, at jeg er slem til at falde i og blive irriteret og fokusere på det negative. Men første skridt mod at blive et bedre menneske (hvis man må bruge så stort et begreb) er vel at være bevidst om, hvad man gerne vil ændre. Så nu står det her sort på hvidt, og I er velkommen til at holde mig op på det, næste gang jeg falder i igen.

Mad

Jeg kan godt lide at lave mad - når der er tid til at gå og hygge sig med det! Aftensmaden til daglig ender desværre ofte i et eller andet hurtigt bikset sammen, fordi ungerne skriger på mad - NU! Og så kommer man til at køre rundt i de samme 4-5 retter altid, hvilket der hverken er meget hygge, inspiration eller spænding ved. Og lige så uinteressant er det at spise det...

Men desto større er fornøjelsen, når der indimellem er tid og lejlighed til at gøre det ordentligt :-) Vi har inviteret gæster til frokost i påsken, og jeg synes, det er enormt hyggeligt at gå og spekulere på, hvad jeg skal servere af lækre ting. Bladre i kogebøger og finde inspiration på nettet. Læse nye opskrifter og inde i hovedet smage på råvarerne og forestille mig, hvordan resultatet bliver. Og ikke mindst overveje, hvordan jeg kan give opskrifterne et lille personligt tvist, så det bliver, som jeg godt kunne tænke mig.

Eneste problem er, at man bliver så lækkersulten af det ;-)

Venskaber på nettet

Jeg har en masse dejlige venner - på nettet! Kvinder, som jeg aldrig har mødt IRL, men som jeg føler, jeg har et venskabeligt forhold til. Selv om de i princippet er vildtfremmede mennesker, kender jeg dem ret godt efterhånden, og vi deler store og små problemer, glæder, sorger og bekymringer. Faktisk har jeg på fornemmelsen, at vi på mange måder er tættere på hinanden, end de fleste "fysiske" venner er. Mærkeligt at tænke på...!

En af disse dejlige kvinder har en skøn og kreativ blog, og netop nu kan man vinde en af hendes flotte kreationer. Så kig forbi http://myminmy.blogspot.dk/2013/02/forars-jubel-give-away.html, men skynd dig! Det er ved at være sidste chance :-)

En storm i et glas vand

Årtiers snestorm er blevet nedgraderet... Den ender nok nu som en storm i et glas vand, og sønnen bliver skuffet, fordi han havde set frem til flere kælketure og sneskovling....

Hvorfor er det, det sker gang på gang, at medierne blæser det op til det helt store, og så fiser det bare ud og bliver til ingenting? Hvorfor er der dette behov for, at det skal være så dramatisk? En smule kraftig regn, så er det "skybrud"; kraftigt blæsevejr, så er det "storm" eller "orkan"; og lidt sne og blæsevejr, så er det "snestorm". Og alle går vi og snakker om, hvor voldsomt det bliver, og hvad gør vi nu, når vi ikke kan komme hjemmefra?

Der er tilsyneladende en stigende tendens til, at alting skal dramatiseres og gøres lidt mere spændende, end det måske reelt er, og her tænker jeg ikke kun på vejret. "Breaking news", så er vi alle med på beatet i samme øjeblik, det sker - for ikke at tale om nyhedshelikoptere! Hvor tit er det lige, at der reelt set er behov for en nyhedshelikopter i Danmark? Ja, jeg spørger bare...

Er det fordi, at vores liv er blevet for kedelige og indholdsløse? Er det derfor, at vi har dette behov for at hente spænding gennem voldsomt vejr, kriminalstof, sport eller andet? Og samtidigt er der denne trang til at være med, lige når det sker! Sæt, vi gik glip af noget!

Handler det mon om, at vi på denne måde er mere "sammen" om det, der sker? At det får os til at føle os som en del af det store fællesskab?

Det skal serveres og opleves, som om jeg var der selv - lige nu! - og er med til at opleve det hele...selv om jeg faktisk bare sidder alene herhjemme bag skærmen...

Det spirer i vindueskarmen

Vejrudsigten melder, at årtiers snestorm er i vente, selv om vi er halvvejs igennem marts. Nu var jeg ellers lige begyndt at få forårsfornemmelser - denne forunderlige kriblen i fingrene efter at få jord under neglene igen, at høre fuglefløjt og mærke solen bage fra en skyfri himmel...

Heldigvis kan jeg glæde mig over de små spirer, der pibler frem i vindueskarmen: Tomater, peberfrugter og chili. Og i går fik jeg de sidste frø med posten fra England, så i morgen skal der sås cherrytomater og agurker, uanset om sneen kommer til at piske mig om ørerne, når jeg skal ud i laden og hente såkasser :-) Et lille tip forøvrigt: Det er meget billigere at købe frø i engelske netbutikker end i Danmark. Cirka halv pris! Og fragten er nogenlunde den samme.

Mit allerførste blog-indlæg

For en uges tid siden faldt jeg over en kasse med papirer fra dengang, jeg var først i 20'erne. Der var dagbogsnotater, digte, tegninger og akvareller, og jeg blev blæst tilbage til dengang, jeg var ung og kreativ. En tid, jeg faktisk næsten havde glemt! Tiden, før jeg fik mand og børn og arbejde. Dengang, der var tid og mulighed for at tænke store tanker eller bruge flere timer på at tegne en buket blomster.

Da jeg sad omgivet af eksempler på fordums kreativitet, slog det mig pludseligt, hvor meget jeg egentligt savner den kreative og tænksomme del af mig selv. Det er som om, denne del af min personlighed er druknet i bleskift, madpakker, vasketøj og alt det andet, der udgør dagligdagen for en familie med 3 børn.

Så nu har jeg besluttet, at det skal der gøres noget ved! Det er på tide at hente den side af mig frem i lyset igen :-) Og dette er så startskuddet! Min allerførste blog...