Min mening om lockouten

Jeg forstår fuldt ud arbejdsgivernes ønske om at kunne disponere mere frit over lærernes arbejdstid. Det er i mine øjne et helt legitimt krav. Den gamle ordning er netop det - gammel, forældet og utidssvarende. I dagens samfund er der behov for en anderledes fleksibilitet, og jeg mener, at det giver fint mening, at den enkelte skoleleder får ret til at bestemme over sine ansattes timefordeling og hvor meget af arbejdstiden, der skal lægges på arbejdspladsen. Det er jo helt på linje med vilkårene på det private arbejdsmarked.

Til gengæld har jeg meget svært ved at acceptere de metoder, arbejdsgiverne har brugt til at få deres krav igennem. Hele forhandlingsforløbet har været en farce - uden det mindste tilløb til reel forhandling. KL har ikke vist den mindste flig af interesse i at få et forhandlingsresultat. Og hvorfor skulle de også det? De har jo regeringen i ryggen, og finansministeren har flere gange i forløbet udvist utidig indblanding. Det gør bare, at den sagnomspundne danske aftalemodel bliver totalt til grin! Alle følger en aftalt drejebog, men det giver bare ikke mening i den givne situation.

Nu har lockouten så varet 1 1/2 uge, og der er næppe nogen i det ganske danske land, der tror på, at det ender med en aftaleløsning. Så hvorfor ikke bare komme med det indgreb og få det overstået? Fordi enhver form for politisk handling nutildags er - om ikke direkte afledt - så i hvert fald kraftigt påvirket af meningsmålinger. Så nu venter vi alle på, at meningsmålingerne ryger over de magiske 50 % støtte til et regeringsindgreb... Hvor lang tid mon der går? Som mor til et skolebarn håber jeg, at det bliver snart.....!