søndag den 31. marts 2013

Påsketraditioner

Jeg elsker traditioner! Genkendelsens glæde, hygge, tryghed og varme :-) Jeg ved ikke, om det er noget specielt dansk, men her i landet er traditioner jo i høj grad knyttet til højtider - eller i det mindste til faste fridage. Jeg kommer fra et kristent hjem, og i min barndom var påsken også forbundet med traditioner, og nu hvor endnu en påskedag snart er gået, sidder jeg og tænker tilbage og føler, at jeg savner noget fra barndommens påske. I min barndom var påsken noget særligt. En samling af højhellige helligdage med mange gudstjenester, med nogle meget smukke påskesalmer og med familiehygge, afslapning og god mad, for i påskedagene måtte man ikke arbejde.

Nu er jeg voksen og har min egen familie, og jeg føler, at vi savner nogle påsketraditioner. Jeg er stadigvæk kristen, men får desværre ikke taget mig sammen til at komme afsted til gudstjeneste. Og jeg savner at synge "Påskeblomst, hvad vil du her"og de andre smukke salmer. Og jeg har det også lidt skidt med, at påskedagene ikke bliver holdt hellige her i familien, men bare er en samlig fridage, hvor man kan nå noget af det, man ikke når til dagligt....

Langfredag havde vi inviteret begge sider af familien til påskefrokost her, og det var hyggeligt! Dejligt at bruge en af påskedagene på hygge sammen med dele af familien, som man ikke ser så tit :-) Måske skulle vi gør det til en fast tradition fra nu af?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar