søndag den 31. marts 2013

Påsketraditioner

Jeg elsker traditioner! Genkendelsens glæde, hygge, tryghed og varme :-) Jeg ved ikke, om det er noget specielt dansk, men her i landet er traditioner jo i høj grad knyttet til højtider - eller i det mindste til faste fridage. Jeg kommer fra et kristent hjem, og i min barndom var påsken også forbundet med traditioner, og nu hvor endnu en påskedag snart er gået, sidder jeg og tænker tilbage og føler, at jeg savner noget fra barndommens påske. I min barndom var påsken noget særligt. En samling af højhellige helligdage med mange gudstjenester, med nogle meget smukke påskesalmer og med familiehygge, afslapning og god mad, for i påskedagene måtte man ikke arbejde.

Nu er jeg voksen og har min egen familie, og jeg føler, at vi savner nogle påsketraditioner. Jeg er stadigvæk kristen, men får desværre ikke taget mig sammen til at komme afsted til gudstjeneste. Og jeg savner at synge "Påskeblomst, hvad vil du her"og de andre smukke salmer. Og jeg har det også lidt skidt med, at påskedagene ikke bliver holdt hellige her i familien, men bare er en samlig fridage, hvor man kan nå noget af det, man ikke når til dagligt....

Langfredag havde vi inviteret begge sider af familien til påskefrokost her, og det var hyggeligt! Dejligt at bruge en af påskedagene på hygge sammen med dele af familien, som man ikke ser så tit :-) Måske skulle vi gør det til en fast tradition fra nu af?

mandag den 25. marts 2013

Kunsten at se det positive frem for det negative....

Jeg sad og vred min hjerne for at finde ud af, hvad jeg skulle skrive om i dag, men alle forslag blev forkastet, fordi de var for negative. Denne blog skal ikke handle om alt det negative i livet - det skal ikke være en brok-blog!

Så derfor er dagens emne for bloggen, at man skal stræbe efter at se det positive i alting i stedet for at fokusere på alt det trælse. I stedet for frost og kulde skal man se sol og smukke snelandskaber. I stedet for at blive irriteret over folk, der udspørger én om jobsøgning og hvorfor man ikke har fundet arbejde endnu, skal man høre venligheden i deres stemme og sætte pris på, at der er nogen, der interesserer sig for éns liv. I stedet for at blive irriteret over, at de 2 store råber og rumsterer og endnu engang får vækket lillesøster midt i middagsluren, skal man glæde sig over, at de er i godt humør og gerne vil synge og danse - og at de er så glade for lillesøster, at de næsten ikke kan undvære hende, mens hun sover :-)

Jeg indrømmer blankt, at jeg er slem til at falde i og blive irriteret og fokusere på det negative. Men første skridt mod at blive et bedre menneske (hvis man må bruge så stort et begreb) er vel at være bevidst om, hvad man gerne vil ændre. Så nu står det her sort på hvidt, og I er velkommen til at holde mig op på det, næste gang jeg falder i igen.

fredag den 22. marts 2013

Mad

Jeg kan godt lide at lave mad - når der er tid til at gå og hygge sig med det! Aftensmaden til daglig ender desværre ofte i et eller andet hurtigt bikset sammen, fordi ungerne skriger på mad - NU! Og så kommer man til at køre rundt i de samme 4-5 retter altid, hvilket der hverken er meget hygge, inspiration eller spænding ved. Og lige så uinteressant er det at spise det...

Men desto større er fornøjelsen, når der indimellem er tid og lejlighed til at gøre det ordentligt :-) Vi har inviteret gæster til frokost i påsken, og jeg synes, det er enormt hyggeligt at gå og spekulere på, hvad jeg skal servere af lækre ting. Bladre i kogebøger og finde inspiration på nettet. Læse nye opskrifter og inde i hovedet smage på råvarerne og forestille mig, hvordan resultatet bliver. Og ikke mindst overveje, hvordan jeg kan give opskrifterne et lille personligt tvist, så det bliver, som jeg godt kunne tænke mig.

Eneste problem er, at man bliver så lækkersulten af det ;-)

onsdag den 20. marts 2013

Venskaber på nettet

Jeg har en masse dejlige venner - på nettet! Kvinder, som jeg aldrig har mødt IRL, men som jeg føler, jeg har et venskabeligt forhold til. Selv om de i princippet er vildtfremmede mennesker, kender jeg dem ret godt efterhånden, og vi deler store og små problemer, glæder, sorger og bekymringer. Faktisk har jeg på fornemmelsen, at vi på mange måder er tættere på hinanden, end de fleste "fysiske" venner er. Mærkeligt at tænke på...!

En af disse dejlige kvinder har en skøn og kreativ blog, og netop nu kan man vinde en af hendes flotte kreationer. Så kig forbi http://myminmy.blogspot.dk/2013/02/forars-jubel-give-away.html, men skynd dig! Det er ved at være sidste chance :-)

mandag den 18. marts 2013

En storm i et glas vand

Årtiers snestorm er blevet nedgraderet... Den ender nok nu som en storm i et glas vand, og sønnen bliver skuffet, fordi han havde set frem til flere kælketure og sneskovling....

Hvorfor er det, det sker gang på gang, at medierne blæser det op til det helt store, og så fiser det bare ud og bliver til ingenting? Hvorfor er der dette behov for, at det skal være så dramatisk? En smule kraftig regn, så er det "skybrud"; kraftigt blæsevejr, så er det "storm" eller "orkan"; og lidt sne og blæsevejr, så er det "snestorm". Og alle går vi og snakker om, hvor voldsomt det bliver, og hvad gør vi nu, når vi ikke kan komme hjemmefra?

Der er tilsyneladende en stigende tendens til, at alting skal dramatiseres og gøres lidt mere spændende, end det måske reelt er, og her tænker jeg ikke kun på vejret. "Breaking news", så er vi alle med på beatet i samme øjeblik, det sker - for ikke at tale om nyhedshelikoptere! Hvor tit er det lige, at der reelt set er behov for en nyhedshelikopter i Danmark? Ja, jeg spørger bare...

Er det fordi, at vores liv er blevet for kedelige og indholdsløse? Er det derfor, at vi har dette behov for at hente spænding gennem voldsomt vejr, kriminalstof, sport eller andet? Og samtidigt er der denne trang til at være med, lige når det sker! Sæt, vi gik glip af noget!

Handler det mon om, at vi på denne måde er mere "sammen" om det, der sker? At det får os til at føle os som en del af det store fællesskab?

Det skal serveres og opleves, som om jeg var der selv - lige nu! - og er med til at opleve det hele...selv om jeg faktisk bare sidder alene herhjemme bag skærmen...

søndag den 17. marts 2013

Det spirer i vindueskarmen

Vejrudsigten melder, at årtiers snestorm er i vente, selv om vi er halvvejs igennem marts. Nu var jeg ellers lige begyndt at få forårsfornemmelser - denne forunderlige kriblen i fingrene efter at få jord under neglene igen, at høre fuglefløjt og mærke solen bage fra en skyfri himmel...

Heldigvis kan jeg glæde mig over de små spirer, der pibler frem i vindueskarmen: Tomater, peberfrugter og chili. Og i går fik jeg de sidste frø med posten fra England, så i morgen skal der sås cherrytomater og agurker, uanset om sneen kommer til at piske mig om ørerne, når jeg skal ud i laden og hente såkasser :-) Et lille tip forøvrigt: Det er meget billigere at købe frø i engelske netbutikker end i Danmark. Cirka halv pris! Og fragten er nogenlunde den samme.



fredag den 15. marts 2013

Mit allerførste blog-indlæg

For en uges tid siden faldt jeg over en kasse med papirer fra dengang, jeg var først i 20'erne. Der var dagbogsnotater, digte, tegninger og akvareller, og jeg blev blæst tilbage til dengang, jeg var ung og kreativ. En tid, jeg faktisk næsten havde glemt! Tiden, før jeg fik mand og børn og arbejde. Dengang, der var tid og mulighed for at tænke store tanker eller bruge flere timer på at tegne en buket blomster.

Da jeg sad omgivet af eksempler på fordums kreativitet, slog det mig pludseligt, hvor meget jeg egentligt savner den kreative og tænksomme del af mig selv. Det er som om, denne del af min personlighed er druknet i bleskift, madpakker, vasketøj og alt det andet, der udgør dagligdagen for en familie med 3 børn.

Så nu har jeg besluttet, at det skal der gøres noget ved! Det er på tide at hente den side af mig frem i lyset igen :-) Og dette er så startskuddet! Min allerførste blog...