Den perfekte verden

Jeg ville gerne være den perfekte MOR, der

• aldrig skælder ud
• aldrig råber
• altid er parat til at lege
• altid har overskud

Jeg ville gerne være den perfekte KONE, der

• altid lytter interesseret
• aldrig falder i søvn foran TV'et
• altid ser lækker ud
• altid har overskud

Men perfekt bliver jeg aldrig, så hvor er jeg HELDIG, at det er MIG, de elsker og ikke denne superkvinde, jeg aldrig bliver :-)

Forår

Solen varmer mit ansigt
Vinden leger blidt med mit hår
Jeg lukker mine vintertrætte øjne mod det stærke hvide lys
Hører fjerne traktorer på markerne
og den mindste, der pludrer lystigt i sandkassen
Mærker livet, nuet, glæden
Et kort øjeblik, en evighed

Det enkle liv - eller mangel på samme

Bonderøven er tilsyneladende et meget populært TV-program, og det kan man jo undre sig over. I en tid med et enormt forbrug, hvor det for mange mennesker er meget vigtigt at have det helt rigtige hus, de helt rigtige møbler, de helt rigtige nipsting osv. Hvad er det så, der fanger ved et program, der handler om at klare sig med de forhåndenværende midler og købe mindst muligt?

Og hvad tænker folk mon, når de ser programmet? Tænker de: "Godt, det ikke er mig, der skal bo sådan"? Eller tænker de rent faktisk det modsatte og længes på et eller andet niveau efter et mere enkelt liv uden så megen kommercialisme og modestress og -jag?

Er det mon det samme, der får folk til at støtte initiativer til øget bæredygtighed? En voksende bevidsthed om, at det stadigt voksende forbrug globalt set har en stor pris - og ikke kun kan mærkes direkte på pengepungen. Eller handler det mere om at købe aflad ved at give penge og/eller opmærksomhed til projekter, der skal gøre verden til et bedre sted for os allesammen? Eller er det måske i virkeligheden også  i sig selv bare et modefænomen? Så man ud over at købe alle de rigtige ting også skal støtte de rigtige projekter, se de rigtige TV-programmer, spise den rigtige mad osv. osv.

Puha, jeg bliver helt stresset ved tanken! Godt, jeg aldrig har forstået at være med på moden :-)

Min mening om lockouten

Jeg forstår fuldt ud arbejdsgivernes ønske om at kunne disponere mere frit over lærernes arbejdstid. Det er i mine øjne et helt legitimt krav. Den gamle ordning er netop det - gammel, forældet og utidssvarende. I dagens samfund er der behov for en anderledes fleksibilitet, og jeg mener, at det giver fint mening, at den enkelte skoleleder får ret til at bestemme over sine ansattes timefordeling og hvor meget af arbejdstiden, der skal lægges på arbejdspladsen. Det er jo helt på linje med vilkårene på det private arbejdsmarked.

Til gengæld har jeg meget svært ved at acceptere de metoder, arbejdsgiverne har brugt til at få deres krav igennem. Hele forhandlingsforløbet har været en farce - uden det mindste tilløb til reel forhandling. KL har ikke vist den mindste flig af interesse i at få et forhandlingsresultat. Og hvorfor skulle de også det? De har jo regeringen i ryggen, og finansministeren har flere gange i forløbet udvist utidig indblanding. Det gør bare, at den sagnomspundne danske aftalemodel bliver totalt til grin! Alle følger en aftalt drejebog, men det giver bare ikke mening i den givne situation.

Nu har lockouten så varet 1 1/2 uge, og der er næppe nogen i det ganske danske land, der tror på, at det ender med en aftaleløsning. Så hvorfor ikke bare komme med det indgreb og få det overstået? Fordi enhver form for politisk handling nutildags er - om ikke direkte afledt - så i hvert fald kraftigt påvirket af meningsmålinger. Så nu venter vi alle på, at meningsmålingerne ryger over de magiske 50 % støtte til et regeringsindgreb... Hvor lang tid mon der går? Som mor til et skolebarn håber jeg, at det bliver snart.....!

Her er dit liv - i kasser!

Vores hus har været under totalrenovering på fritidsbasis siden...tja..altid føles det som om ;-) Så rigtig mange af vores ting har været pakket ned i kasser i mange år. Egentligt er det tankevækkende, hvor mange ting, man har, som man reelt set ikke har brug for, og man burde faktisk sende kasserne direkte til forbrænding, når de ikke har været åbnet i et år!

Det gør vi nu ikke...Og heldigvis for det, for da vi flyttede og åbnede en række godt gemte kasser forleden dag, viste de sig at indeholde flere glemte skatte :-) Alt lige fra fine duge og porcelæn til atletikmærker fra 6. klasse, tegninger og små historier fra dengang jeg var 12 år gammel, glemte yndlingsbøger, studenterhue og meget, meget mere. Det endte med et større trip down memory lane - hyggelige minder, der kaldte smilet frem og gav en varm fornemmelse indeni :-)

Så måske er det ikke kun børn, der har glæde af, at man gemmer nogle af deres ting væk i en periode, så de bliver spændende igen. Måske burde man også som voksen pakke et udvalg af alle de mange ting, man får samlet sammen gennem årene, ned i kasser og gemme dem væk i 1 år eller mere?

Påsketraditioner

Jeg elsker traditioner! Genkendelsens glæde, hygge, tryghed og varme :-) Jeg ved ikke, om det er noget specielt dansk, men her i landet er traditioner jo i høj grad knyttet til højtider - eller i det mindste til faste fridage. Jeg kommer fra et kristent hjem, og i min barndom var påsken også forbundet med traditioner, og nu hvor endnu en påskedag snart er gået, sidder jeg og tænker tilbage og føler, at jeg savner noget fra barndommens påske. I min barndom var påsken noget særligt. En samling af højhellige helligdage med mange gudstjenester, med nogle meget smukke påskesalmer og med familiehygge, afslapning og god mad, for i påskedagene måtte man ikke arbejde.

Nu er jeg voksen og har min egen familie, og jeg føler, at vi savner nogle påsketraditioner. Jeg er stadigvæk kristen, men får desværre ikke taget mig sammen til at komme afsted til gudstjeneste. Og jeg savner at synge "Påskeblomst, hvad vil du her"og de andre smukke salmer. Og jeg har det også lidt skidt med, at påskedagene ikke bliver holdt hellige her i familien, men bare er en samlig fridage, hvor man kan nå noget af det, man ikke når til dagligt....

Langfredag havde vi inviteret begge sider af familien til påskefrokost her, og det var hyggeligt! Dejligt at bruge en af påskedagene på hygge sammen med dele af familien, som man ikke ser så tit :-) Måske skulle vi gør det til en fast tradition fra nu af?

Kunsten at se det positive frem for det negative....

Jeg sad og vred min hjerne for at finde ud af, hvad jeg skulle skrive om i dag, men alle forslag blev forkastet, fordi de var for negative. Denne blog skal ikke handle om alt det negative i livet - det skal ikke være en brok-blog!

Så derfor er dagens emne for bloggen, at man skal stræbe efter at se det positive i alting i stedet for at fokusere på alt det trælse. I stedet for frost og kulde skal man se sol og smukke snelandskaber. I stedet for at blive irriteret over folk, der udspørger én om jobsøgning og hvorfor man ikke har fundet arbejde endnu, skal man høre venligheden i deres stemme og sætte pris på, at der er nogen, der interesserer sig for éns liv. I stedet for at blive irriteret over, at de 2 store råber og rumsterer og endnu engang får vækket lillesøster midt i middagsluren, skal man glæde sig over, at de er i godt humør og gerne vil synge og danse - og at de er så glade for lillesøster, at de næsten ikke kan undvære hende, mens hun sover :-)

Jeg indrømmer blankt, at jeg er slem til at falde i og blive irriteret og fokusere på det negative. Men første skridt mod at blive et bedre menneske (hvis man må bruge så stort et begreb) er vel at være bevidst om, hvad man gerne vil ændre. Så nu står det her sort på hvidt, og I er velkommen til at holde mig op på det, næste gang jeg falder i igen.